søndag den 5. december 2010

Intet mindre end fantastiske!

Wauw! Det er alt hvad jeg kan sige!

Valentino har designet de FLOTTESTE sko! Jeg er forelsket ud over alle grænser. Der er bare lige ét problem - de koster 4700 $. Ja! Dollars!

Men hvad kan man gøre... Jeg tror jeg ville sælge min sjæl for at eje disse:


Nå, tilbage til virkeligheden. Jeg bliver bare trist af at se på dem og vide at jeg aldrig kommer til at eje dem!

Mangel i min garderobe

Jeg har besluttet mig for at jeg må skaffe mig noget brunt til min garderobe!




 Det skyldes mest at jeg faldt over den fantastiske taske fra H&M. Mit problem er nu at hvis jeg skal eje en brun taske, må jeg som minimum skaffe mig nogle brune sko også. Efter at have stenet lidt rundt diverse steder, fik jeg lavet mig en lille samling af brune ting jeg gerne ville eje (samt nogle guldsmykker, som jeg heller ikke ejer for mange af!). Desuden har jeg længe overvejet at jeg godt kunne tænke mig at eje et par ørevarmere til denne kolde tid. Men, som sagt, er det især tasken der trækker i mig! I kan lige få et større billede af den her:


Taske fra H&M, støvler fra Bianco, bælte fra Nelly.com, halskæde fra Alex Monroe, solbriller fra Net-a-porter.com, ørevarmere fra trendsales, øreringe fra Asos.com

En smagsprøve

Jeg er så heldig at min kæreste har ladet mig opføre en mindre "sko-væg" i vores gang! Jeg tænkte at mit andet indlæg var en fin anledning til at give en lille smagsprøve på denne væg, som indtil videre indeholder 37 par stiletter:



Jeg tænker at jeg, nogle af de dage jeg ikke har så meget at skrive om, kan gennemgå væggen ét par om dagen!

Nu vil jeg smutte tilbage til min ingefær-te (som btw, smager virkelig godt!), samt min eksamenslæning... Fortsat god søndag til alle!

- Jack

lørdag den 4. december 2010

Mit første indlæg!

Hej alle!

Så røg jeg også med på blogbølgen... Jeg har længe fulgt andres blogs, og har op til flere gange overvejet at starte min egen - og nu skete det altså!

Jeg har valgt at dedikere min blog til sko, en af mine største besættelser, både på godt og ondt! Der kommer til at være sko jeg ejer, sko jeg gerne vil eje, og sko jeg selv i min vildeste fantasi desværre aldrig kommer til at eje! Desuden kan det nok ikke udelukkes at der kommer til at være lidt om mig og min hverdag, samt til tøj og lign. i ny og næ :)

Selv er jeg 20, og burde lige nu bruge min tid på at læse til eksamen der finder sted d. 13., 15. og 17. december, men som sædvanligt er jeg endt op med at sidde og stene diverse hjemmesider i stedet. Sådan kan det jo gå!

Men anyway, jeg kan jo lige så godt lægge hårdt ud:


I dag købte jeg nye vinterstøvler! Det var en belønning til mig selv for at have tabt mig over 4 kg (nærmere bestemt 4,6), siden jeg besluttede mig at der skulle gøres noget ved vægten for ca. 1½ måned siden - og udover det var de også tiltrængt! De er købt i "Loftet" og kostede mig 500 kr. Jeg synes de er fantastiske med deres militærlook - OG de får mine fødder, str. 39, til at se mindre ud, så bedre bliver det jo ikke.

Jeg vender stærkt tilbage i morgen når jeg trænger til afveksling fra læsningen - so long!

- Jack